HotStart.dk - Internet portal og startside for dig der har Internet.
  Kilk og stem! - hotstart.dk      

   
.

Gratis og lovlig musik

Lige meget hvilken musiksmag du har, så kan du forøge din musiksamling med hundredvis af sange dagligt, uden at det koster dig en krone, og så er det helt lovligt.

Du får alt den gratis musik, du ønsker ved at optage fra en internetradio, og det er ganske enkelt og kører næsten automatisk. I gamle dage kunne man optage musik fra radioen på kassettebånd, man skulle så sidde parat med fingrene på record tasten, når det ønskede nummer startede. I dag er det meget nemmere, det eneste man skal gøre er, at hente et program som kan rippe musik fra en radiostation på Internettet, vælge en radiokanal og så lade det køre i baggrunden på din computer.

Et af de programmer som kan bruges til at optage internetradio med, er stationripper. Programmet er så smart at det selv finder ud af, hvornår en sang starter og stopper, så gemmer den musikken som en MP3 fil med titel og gruppenavn. Nemmere kan det ikke være.

Stationripper findes i både en gratis og en betalt version. Den gratis version kan gemme musik fra op til to radiokanaler samtidig, mens den betalte station kan gemme fra op til 600 kanaler samtidig, dertil kommer en række andre features, som kun er tilgængelig i den betalte version.



Det er ikke lovligt at udveksle MP3 musik via internettet, det er heller ikke lovligt at låne en CD af en ven eller på biblioteket og så tage kopier af den (ja en kort overgang var det lovligt, men er det ikke mere). Men det er altså stadig lovligt at optage musik fra en internetradio. Følgende tekst er hentet fra Infokiosk.dk, der er en side som oplyser om ophavsret og regler for kopiering af musik.

Downloading af musik fra internettet er tilladt til personlig brug for dig og din husstand, forudsat at det der downloades fra er lagt på internettet med rettighedshavernes samtykke.

Dette betyder, at du godt må downloade musik fra en netradio, medmindre indehaveren af den pågældende netradio ikke har fået tilladelse fra rettighedshaverne til at anvende musikken, og du er bekendt med, at det forholder sig sådan.

Hvis det er nødvendigt at bryde en kopispærring for at kunne kopiere musikken fra en netradio, er det dog ikke tilladt at bryde en sådan kopispærring.

God fornøjelse med musikken.

Producentens hjemmeside:
http://stationripper.com/

Download link:
Sidst vi kiggede, kunne programmet gratis downloades her:
http://stationripper.com/download.htm