HotStart.dk - Internet portal og startside for dig der har Internet.
  Kilk og stem! - hotstart.dk      

   
.

Sandheden om cookies

Sjældent har en bestemt browser funktion været så omdiskuteret som cookies, men hvad er cookies og er de farlige? Vi kigger i denne artikel på hvad cookies egentlig er (når vi snakker browser teknologi).

En cookie er en lille tekst fil som gemmes af browseren på din computer. Internet sider bruger denne tekst fil til at gemme informationer om hvad en bruger har valgt, som f. eks at gemme brugeropsætning, på samme måde som programmerne på din computer gemmer den opsætning du har valgt i et program. HotStart benytter cookies til at huske om en bruger ønsker at logge ind automatisk på en specifik computer. Nogle søgemaskiner benytter bla. Cookies til at huske informationer om hvilke reklamer de har vist dig og hvilke du har klikket på, altså i sammenhæng med deres Indtjeningsmuligheder. Jubii.dk benytter bla. Cookies til at "tracke" deres besøgenes adfærd, hvor oplysninger som på alder, køn og geografi gemmes til brug ved målrettede reklamekampagner. Umiddelbart kan det måske lyde ubehageligt at nogle Internet sider indsamler sådanne personlige oplysninger, men på den anden side kan det vel også være rart nok at når man nu en gang skal have smidt et hav af reklamer i hovedet, at det så er noget der måske interessere en. Mange større Internet portaler er så venlige at de informere deres brugere om hvilke oplysninger de indsamler og hvad de bruger dem til, du kan f.eks. læse om HotStart.dk's politik om brugen af personlige oplysninger, ved at følge linket i bunden af forsiden.

En cookie er på ingen måde til farer for din computer, det er ganske simpelt en tekst fil. I modsætning til mange andre oplysninger som nogle websider gemmer om dig bliver informationerne i en cookie gemt på din egen harddisk, og du kan til en hver tid slette den igen. Men rygter og panik skabes ikke af ingen ting, så selvom cookies er ganske ufarlige er der alligevel sikkerheds problemer forbundet med dem. Hvis du benytter en computer som er placeret et offentligt sted som bibliotek eller skole, og vælger at dit brugernavn og password skal huskes af computeren, så du ikke skal taste det ind hver gang, ja så er det muligt for andre at finde disse cookies og læse dit brugernavn og password ud fra disse. Men de fleste sites krypterer informationerne så det kun er sitet selv der er i stand til at forstå informationerne i en cookie. En anden problematik er at der har været et sikkerheds hul i MS Internet Explorer, der gjorde at andre sites var i stand til at læse cookies fra andre sites. Og selv om denne risiko mest er teoretisk og en række faktorer skal gå op i en højere enhed for at dette kan lade sig gøre, ja så er risikoen der. Nå ja og hvad så, tænker du måske, hvad kan de bruge det til ? Jo man kunne bruge det til at finde ud af hvilke andre sider du besøger på nettet, og det er måske en lidt skræmmende tanke, selvom risikoen er meget lille, og kun er mulig i gamle browsere.

Men kan man så undgå cookies ? Ja det kan man godt, browseren kan indstilles til ikke at acceptere cookies eller til at spørge hver gang. Men dette vil betyde at mange websites ikke kan ses rigtigt og ikke har de funktioner du måtte ønske. I stedet bør man undlade at gemme passwords og lignende på computere der er offentligt placeret. Der vil på de fleste websites være en indstillings mulighed for hvorvidt brugernavn og passwords skal gemmes eller ej. På hjemme computeren kan man roligt slå autologin, husk brugernavn og ligende til.

Reelt set er der ikke de store sikkerheds problemer med cookies, en af grundene til den store debat om cookies i medierne er måske navnet. Cookies betyder som bekendt småkager, og blev oprindeligt opfundet af Netscape. Måske er der lidt børnelogger klang over navnet småkager når det benyttes i denne sammenhæng, hvor man i virkeligheden ikke får småkager men informationer i en tekst fil. Hvis man havde kaldt det configurationfile eller informationfile, ja så var man måske ikke så meget i tvivl om hvad det var og dermed heller ikke så bange for dem.

Jeg håber at du med denne artikel har fået en ide om hvad cookies er og at der ikke er nogen grund til at ligge søvnløs om natten på grund af dem. Der er langt større sikkerheds problemer når du surfer på Internettet.