HotStart.dk - Internet portal og startside for dig der har Internet.
  Kilk og stem! - hotstart.dk      

   
.

Handel på Internettet

Det bliver mere og mere populært at handle på Internettet, og det er ikke uden grund. Mange vare er nemlig ofte billigere på nettet end i butikkerne, og så er det nemt og hurtigt. Der er dog stadig stor usikkerhed om, hvordan forbrugeren er stillet, når der handles over Internettet. I denne artikel kigger vi nærmere på, hvordan man foretager sine indkøb på nettet, hvad man skal undersøge inden handlen foretages, og hvordan man står, hvis handlen ikke forløber tilfredsstillende.

Hvad kan man købe online?
Der er efterhånden ingen grænser for, hvad der kan købes online på Internettet. Nogle ting er dog mere fordelagtige and andre, her kan blandt andet nævnes: Video/DVD film, musik, video/foto, computerudstyr, spil, tøj, legetøj og meget mere. Der er også et stærkt voksende markedet for service ydelser, som underholdning, nyheder, dating, mobil ting og ikke mindst sex.

Hvad er risikoen ved at handle online?
Mange undlader at handle online, fordi de ikke stoler på sikkerheden og er bange for at blive snydt. Men som forbruger er man faktisk bedre stillet ved online køb end ved handel i en butik, i hvert fald hvis man benytter dankort, eller andet kort udstedt af et dansk pengeinstitut.

Hvis varen ikke leveres, eller hvis der trækkes et andet beløb, end det du havde godkendt, eller der trækkes uden din accept, så kan du gå til dit pengeinstitut og få pengene ført tilbage.

Du har også 14 dages fortrydelses ret, det vil sige at du kan returnere varen inden 14 dage efter købet og få pengene igen.

Skulle du komme i en situation, hvor forretningen ikke vil eller ikke kan betale pengene tilbage, i en af ovenstående situationer, skal banken give dig dine penge inden 2 dage efter din indsigelse. Det er op til banken at få pengene hjem fra firmaet.

Bedøm butikken før du handler.
Selv om langt de fleste netbutikker er gode at handle hos, så er der selvfølgelig også nogen, der ikke opfører sig helt, som de burde, der er endda nogen, der forsøger at snyde forbrugeren bevist. Så det er altid en god ide at kigge nærmere på butikken, inden man foretager et køb.

Mange kigger blot på websidens udsende og design, dette fortæller dog ikke noget om, hvorvidt det er et sikkert sted at handle eller ej.

Før du handler:
1) Er firmaets adresse og tlf. nr. opgivet under kontakt oplysninger.
2) Kan du betale med dankort (her er du bedre stillet end ved efterkrav og check)
3) Læs betingelserne før køb hos online butikken.
4) Tager butikken et gebyr for forsendelse og evt. efterkrav.

Under handlen:
1) Inden du godkender dit køb, skal du selvfølgelig checke, at beløbet svare til det du regner med.
2) Er der evt. abonnement på den vare eller ydelse du køber?
3) Når du har godkendt handlen, skal du gemme dokumentation for købet enten som print eller i elektroniskform som et screen dump eller ved at gemme html siden.
4) Netbutikken skal kvittere for købet evt. via e-mail, denne mail skal du også gemme.

Efter handlen:
1) Når du har modtaget din vare, skal du checke, om du har fået det du bestilte, og at varen er i god stand (transportskader kan forekomme)
2) Du skal checke dit kontoudtog, for at se om det passer med den kvittering, du modtog ved købet.

Fejlagtige eller ukendte træk på betalingskort:
Hvis du opdager fejlagtige eller ukendte træk på din konto, skal du gøre følgende:
1) Hvis beløbet ikke passer, til det du havde godkendt, så skal du først kontakte forretningen for at få fejlen rettet. Hvis forretningen efter gentagne henvendelser ikke har foretaget rettelsen, så kontakter du dit pengeinstitut og får hjælp fra dem.
2) Kender du ikke beløbet eller forretningen så kontakt dit pengeinstitut.

Er der andre problemer vedr. dit køb, skal du altid kontakte forretningen, du købte varen hos, inden du går til dit pengeinstitut.

E-handelsmærket.
Forbrugerrådet, FDIH (foreningen for dansk Internet handel) og erhvervsorganisationerne står bag et slags kvalitetsstempel, som kaldes E-handelsmærket. Net butikkerne skal opfylde en række krav (http://www.e-handelsfonden.dk/2.0.asp) for at få dette mærke, disse krav øger sikkerheden og kvaliteten af butikken for forbrugeren. Det er dog stadig kun en lille del af de danske butikker, der har dette mærke, hvilket nok skyldes, at det ikke alene koster et gebyr at få tildelt dette e-handelsmærke, men det koster også et årligt gebyr, for at butikken må have lov til at vise mærket på sin hjemmeside. Om e-handelsmærket bliver en succes vil tiden vise, men der er stadig for få butikker, der har valgt at investere i dette mærke. Og så gælder dette mærke også kun danske netbutikker.

Pris sammenligning
Hvis man handler på nettet, kan man lige så godt købe varen det billigste sted, såfremt kvaliteten af netbutikken er den samme. Der findes en række sider, hvor man kan sammenligne prisen på forskellige varer hos både almindelige butikker og netbutikker. I slutningen af denne artikel har vi placeret en række links til pris sammenligning.

Afrunding
Jeg håber, denne artikel har kunnet kaste lidt lys på emnet nethandel. Denne artikel kommer kun kort ind på emnet nethandel, og de regler og forhold der hører dertil. Egentlig er der ikke den store forskel på at købe noget via Internettet eller i en butik, man betaler for den vare man får, og er man ikke tilfreds, så er man godt sikret ind som forbruger i Danmark.

Din mening og dine erfaringer.
Vi vil som altid blive glade for at høre din mening og dine erfaringer om handel i netbutikker, alt input du har til emnet kan postes i vores debat forum: forum.hotstart.dk

Links til oplysninger om nethandel:
www.danskebank.dk/infodanskenetbetaling - Info Om netbetaling i Danske Bank.
www.efokus.dk - Regering og erhvervsliv står bag denne gode og informative e-handels side.
www.forbrugersikkerhed.dk - Forbrugerrådet og FDIH's website til internetforbrugeren.
www.fdih.dk - Foreningen for Dansk Internethandel.
www.fbr.dk - Forbruger rådets webside.
www.net-tjek.dk - Forbrugerombudsmandens webside om nethandel.
www.pbs.dk - Danske pengeinstitutters elektroniske betaling
www.coinclick.dk - Enkel og tryg betaling af småbeløb.
www.betaling.dk - Gode råd om betaling med kort på internet

Links til sider hvor priser kam sammenlignes:
dk.kelkoo.com
www.edbpriser.dk
www.radiotvpriser.dk
www.dvdpriser.dk
www.hvidevarepriser.dk
dk.pricerunner.com
www.spilpriser.dk
www.bogpriser.dk

Du er som altid velkommen til at kommentere artiklen og diskutere emnet her: HotStart forum.