HotStart.dk - Internet portal og startside for dig der har Internet.
  Kilk og stem! - hotstart.dk      

   
.

Computervirus

De fleste har nok hørt om computervirus, og rigtig mange har desværre også været ramt af dem. De fleste ved at en computervirus er farlig for computeren og at man skal have et antivirus program. Denne artikel vil fortælle lidt mere om, hvad en computervirus egentlig er, hvilke typer virus der findes og hvilken skade de kan udgøre, samt hvordan man undgår dem.


Kort om computervirus:

En virus er i princippet ikke andet end et computer program, der afvikles på din computer på samme måde som Word eller 7-kabale. Forskellen er at en virus, ikke er lagt på din computer og afviklet med vilje, og så har den ofte en ondsindet mission, der ofte går ud på at ødelægge eller slette dine data. En anden ting der karaktigere en computervirus er, at den spreder sig selv, og på den måde hurtigt inficerer en meget stor mængde computere. En virus spreder sig oftest via e-mail og Internettet, men den kan også sprede sig fra diskette og CD-ROM eller andre data medier.

Med Internettets udbredelse kan en computervirus hurtigt udbrede sig og dermed gøre stor skade, som for virksomheder kan udgøre store økonomiske tab. Derfor er det også strafbart at udvikle og slippe en computervirus fri, og straffene bliver større og større. For 10 år siden kunne en ?dygtig? computervirus-programmør se frem til at blive kaldt til ansættelses samtale hos store virksomheder, der ville betale store summer for at ansætte gerningsmanden. Nu er det eneste en computervirus-programmør kan se frem til en mange års fængselsstraf og enorme erstatnings krav. På trods af dette bliver der næsten dagligt opdaget nye virus, det er dog de færreste der når at sprede sig så meget, at de opnår presse omtale.

De forskellige virus typer:
Herunder er en liste over de forskellige virus typer. Orme, trojanske heste og hoaxs er teknisk set ikke en virus, men de opfattes og omtales ofte som sådanne og er derfor med på listen her:

Bootsektor virus:
Når en computer starter op, siger man at den booter. Det der teknisk sker er at nogle små programmer startes op på maskinen før alt andet, disse programmer checker systemet, identificere computertypen og indholdet af den, samt starter operativ systemet op (f.eks. Windows). Det en bootvirus gør er at den ligger sig sammen med disse opstarts programmer, og derfor er i luften allerede inden Windows og dit antivirus program.

Makrovirus:
Makrovirus er små script programmer, der inficere tekstbehandlings programmer og regneark for f.eks. Word og Excel. En macrovirus, vil ofte forsøge at genere brugeren af f.eks. Word ved at forhindre funktioner i at blive udført eller erstatte ord i tekstbehandlingsprogrammet.

Stealth virus:
En stealth virus forsøger at gøre sig selv usynlig, indtil den bliver aktiveret på et bestemt tidspunkt. Normalt gemmer virus sig i andre filer, derved bliver filen lidt større, denne ændring i størrelsen gør at det er nemt at opdage virusen, for at undgå dette tager en stealth virus en kopi af sektoren, hvor virusen ligger. Når den inficerede sektor derefter bliver kaldt, bliver man omdirigeret til kopien og alt ser ud til at være i orden.

Polymorfe vira:
En virus som et hvilket som helst andet program har en bestemt signatur, som er givet ud fra den kode, der gør at programmet kan afvikles. Polymorfe vira, er i stand til at omprogrammere sig selv og derved få en anden signatur. Dette gør det vanskeligere for et antivirus program at opdage den.

Orme:
En computer orm, er et selvstændigt program, der bla. er i stand til at sprede sig over netværket og derved lave utallige kopier af sig selv. I modsætning til virus behøver orme ikke at hægte sig på andre filer, for at sprede sig.

Trojanske heste:
En trojansk hest er i computer henseende et program, som er indkapslet i et andet program. Det program en trojansk hest er indkapslet i, ser ud til at udføre normale arbejdsopgaver. Den trojanske hest kan så køre i baggrunden og gøre alt fra skade indholdet på din computer til at sende dine homebanking oplysninger, brugernavne og password videre til den trojanske hests ophavsmand. Man bør derfor være særlig opmærksom på gratis (freeware, shareware) programmer, der hentes fra Internettet, da disse kan indeholde sådanne trojanske heste.

Hoax:
En Hoax er ikke en virus ikke engang et program, men derimod en falsk virus advarsel. Sådan en falsk virus advarsel, sendes ofte velment videre vil venner og bekendte. Denne virus advarsel kan f.eks. indeholde en vejledning til, hvordan man fjerner en given virus, der er bare ikke tale om en virus men derimod en vigtig operativsystem fil. Følger man vejledningen i denne virus advarsel, kan man således selv udrette stor skade på sin computer.

Hvordan opdager man computervirus:
Der kan være en række symptomer, som indikere at din computer måske har fået en computervirus. Det kan være ting som:
* Computeren viser forvanskede oplysninger eller viser underlige meddelelser.
* Størrelsen på dine filer og programmer ændres uventet.
* Computeren bliver langsom eller stopper helt med at arbejde.
Men den eneste sikre måde at finde ud af om din computer har virus, er ved at benytte et antivirus program.

Antivirus programmer:
Et antivirus program er et program, der checker din computer for virus samt opdager og fjerner vira, før de gør skade. Et antivirus program skal hele tiden opdateres for at være effektiv mod de nyeste vira. Er antivirus programmet ikke opdateret, kan nyere virus stadig inficere din computer og gøre skade.

Det er altid en god ide at sætte antivirus programmet op til at udføre automatisk realtime skanning af din computer. Det er også nødvendigt, at du ind imellem foretager en manuel skanning af hele din computer, da den automatiske kontrol ikke er lige så grundig som den manuelle.

Her er en liste over de mest kendte antivirus fabrikanter:
NAI (Før kendt som McAfee) - http://www.nai.com
Symantic - http://www.symantec.com
Panda Software - http://www.antivirus.dk/
Datafellows - http://www.datafellows.com/
Trend micro - http://www.trendmicro.com

Her kan du gratis få skannet din computer online:
http://www.pandasoftware.com/activescan
http://www.virus112.dk/index.php?page=online_virusscan
http://housecall.trendmicro.com/housecall


Generelle råd i forbindelse med virus:
1) Anskaf et antivirus program og brug det.
2) Husk at holde dit antivirus program opdateret. Der kommer hele tiden nye vira til og er antivirus programmet ikke opdateret, så er det intet værd.
3) Tag backup af dine data. Ofte får du kun brug for en backup, hvis du ikke har den, sørg derfor for at have en backup.
4) Sikre dig at programmer, specielt gratis programmer kommer fra en kilde, du stoler på.
5) Sæt dit antivirus program til automatisk kontrol, med udfør også en manuel skanning af din computer med jævne mellemrum.
6) Pas på med virus advarsler du modtager fra venner og bekendte, selv om det er velment, kan der være tale om en hoax.
7) Åbn aldrig en vedhæftet fil i en e-mail, du ikke havde ventet, eller som du ikke kender afsenderen af.

Computervirusens oprindelse:
Den første computervirus så dagens lys i 1982, og blev fremstillet i forskningslaboratorium hos virksomheden Xerox. Formålet var at fremstille et program der automatisk distribuerede software til computere i et netværk. Der skete dog det at programmet spredte sig så kraftigt, at det lagde firmaets netværk ned, hvorefter Xerox måtte fremstille det første antivirus program.



Du er som altid velkommen til at kommentere artiklen og diskutere emnet her: HotStart forum.