Indstil din startside
HotStart
Ugens horoskop
Velkommen til vores horoskop side. Horoskopet skal ses som underholdning, og ikke som et udtryk for råd, vejledning eller spådom.

Generelt om stjernetegnet for tvillingen

Tvillingernes tegn er et socialt og omkringfarende tegn.

Det karakteriseres ved aktivitet, nysgerrighed og alsidighed.

Det er et intellektuelt, kommunikerende, bevægeligt og muntert tegn.

Tvillingerne er aldrig alene; de er altid mindst to!

De har en meget skiftende personlighed, det ene øjeblik er de den ene og det næste den anden side af deres person.

Merkur er deres planet, og de har den bevægelige luft som element!

Merkur betyder kviksølv, og som kviksølv kan man ikke holde dem fast på noget som helst.

Der er altid fart på en tvilling, og han eller hun kommunikerer hele tiden med omgivelserne. En tvilling løser lynhurtigt, men ofte den sidste side først! Altid utålmodig!

Tvillingerne bliver aldrig tilfredse, græsset er altid grønnere på den anden side af bakken, altid videre!

De er meget charmerende, og de kan argumentere, til du er helt rundt på gulvet.

De er meget talende, men du bliver aldrig helt deres fortrolige, deres inderste hemmeligheder gemmer de til den anden side af tvillingen.

Tvillingernes store orale behov resulterer i, at de gerne vælger et erhverv, hvor det kan dækkes. Dette medfører tillige en stadig søgen efter nye verbale løsninger på forskellige nye indtryk.

Deres hurtighed til at modtage og bearbejde indtryk, bevirker at de ofte anses for at være en smule overfladiske. En stor del af tegnets hurtighed og tilsyneladende overfladiskhed skyldes i virkeligheden, at de er yderst fordomsfrie, og aldrig betragter en løsning som den endelige. De søger i stedet, at se problemet fra alle synsvinkler inden de følder den afgørende dom.

Deres konstante nysgerrighed og længslen efter nye indtryk, kan resultere i en manglende evne til at præstere konkrete resultater.

De passer derfor bedst ind i de livs situationer, hvor deres alsidige begavelse og fleksibilitet kan komme til deres ret.

De trives bedst, hvis de har to eller flere erhverv eller beskæftigelser samtidig.

Deres tilpasningsevne bevirker, at de også trives godt i sammenhænge, som gør det muligt for dem ofte at skifte opholdssted.

De fungerer godt som journalister, rejseledere eller forfattere, og i erhverv som tilgodeser deres evne til at formulere sig og formidle ideer.

Tvillingekvinden er et ide menneske, som har behov for mental stimulering og interessante mennesker i sit liv.

Det forholder sig ikke sådan, at hun ikke er i stand til at være, moderlig og huslig. Det er bare s�dan, at disse ting som regel ikke stor øverst på prioriteringslisten.

Tvillingerne, mandlige som kvindelige, må nødvendigvis have luft til at ånde og råderum, som kan udforskes.

Tvillingerne er som regel ikke originale tænkere, men har en usædvanlig evne til at tage andres ideer til sig og formidle dem på en usædvanlig måde.

Et par kendte tvillinger:

John F. Kennedy, Marilyn Monroe, Paul McCartney, Eddie Skoller, Sven Auken, Client Eastwood, Peter Belli, Kronprins Frederik, Poul Nyrup Rasmussen, Prins Joachim, Michael Laudrup, Lone Dybkjær, Lotte Heise, Bjørn Borg

Skrevet af astrologen Carsten Nørtoft